Faxe by

Endnu billetter til HCAndersen aften i Vemmetofte

Der er endnu ledige pladser i Fruerstuen i Vemmetofte kloster, når Henrik Engelbrecht mandag aften d. 7. ds. kl.20 med billeder og musik holder sit foredrag ”Med H.C. Andersen i operaen”.
HCA går i operaen over det meste af Europa. Han oplever 1800-tallets megastjerner som Guilia Grisi og Jenny Lind, de splinternye operaer af Verdi og Wagner. Og han skriver hjem om den vilde oplevelse af at sidde i de enorme operahuse i Napoli, Wien og Paris.
Tag med HCA i operaen. Vær med helt fra begyndelsen , da han selv som teenager drømmer om en stor sangerkarriere og synger i koret i Det kgl . Teater. Og oplev ham få kastet mange af de operatekster, som han forsøger sig med, direkte i hovedet igen af Det kgl. Teaters direktion.
Operaeksperten Henrik Engelbrecht er guide på en levende og underholdende tur tilbage til  Danmarks og Europas operaverden af i går ved hjælp af Andersens egne dagbøger, rejsebreve og operatekster. – Billetterne koster 100 kr. for medlemmer af Faxe Kunst-og Musikforening, 150 for ikke medlemmer. Indgang i forreste portåbning fra kl.19,30, hvor der er billetsalg. Billetter kan også købes på www.faxekunstogmusik.dk.
Aftenen slutter kl. ca. 21,45.
Adressen er Klostervej 3, 4640 Faxe. Parkering foran slottet.

Kommentarer