Eneulykke skabte kø på Sydmotorvejen ved Haslev
Klokken 15.41 skete et uheld på Sydmotorvejen i nordgående retning, som generede trafikken på strækningen resten af dagen og aftenen.
Fordækket sprang på en lastbil, der transporterede sodavand. Føreren mistede herredømmet over lastbilen, der kørte på tværs af vognbanerne og væltede, så begge vognbaner var blokerede.
Føreren slap med skrammer, men oprydningsarbejdet tog lang tid, fordi den havarerede lastbil først skulle tømmes, før den kunne rejses op på højkant igen.
Kommentarer