Kongsted

To F-16 kommer med 1.000 km/t kun 300 meter over Kongsted

To F-16 jagerfly flyver idag fredag klokken 12:26 over Kongsted med 1.000 km/t i kun 300 meters højde.

Fredag middag kl 1200 og igen kl 1230 flyver to F-16 over Monumentet for Faldne Flyvere som står ved Stadsgraven på Amager. Anledningen er 100-året for foreningen “Danske Flyvere”, der i sin tid rejste dette monument for at ære deres faldne kammerater.

Imellem disse to overflyvningerne af København er flyene en tur rundt over flyvepladser på Sjælland og Lolland-Falster i lav højde. Flyvningen foregår i kun 300 meters højde.

Klokken 12.26 er overflyvningen planlagt til at komme forbi – eller over – Kongsted med 1.000 km/t i kun 300 meters højde, og kun 3 min senere er flyet i København, hvor højden dog er det dobbelte – altså godt 600 meter, før en særlig spektakulær manøvre er planlagt, da jagerflyet går over i et “vertical climb” og flyver lodret op.

Du kan se hele ruten med tider for passage af de enkelte flyvepladser på Sjælland på kortet i bunden af artiklen.

Kommentarer