Haslev

Faxe Kommunes børn er vores fremtid

Børnene er vores fremtid, og derfor ønsker Radikale Venstre at investere i et godt børne- og ungdomsliv for at etablere et godt fundament for kommende aktive medborgere og samtidig være en attraktiv kommune at bo i, når man er en børnefamilie.

Indsendt af Majbritt Egelund Rasmussen, Teestrup Bygade 27, 4690 Haslev. Bestyrelsesmedlem, Radikale Venstre i Faxe Kommune.

Vi vil derfor arbejde for at sikre fleksible og gode tilbud i daginstitutionerne, og at vores skoler skaber bedre grundlag for dannelse, trivsel og læring. Endelig vil vi også arbejde stærkt for, at udsatte familier får den fornødne hjælp til, at deres børn kan få en tryg og god barndom.

Radikale Venstre ønsker:

· at den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer er til stede, så dagtilbuddets kvalitet stadig kan forbedres.

· at sikre ordentlige og nutidige faciliteter i vores daginstitutioner og børnehaver.

· at udvikle en folkeskole, som forældre tilvælger, fordi der sikres en høj faglig og pædagogisk udvikling for det enkelte barn.

· at der sikres mest mulig decentralisering, så de enkelte skoler/områder kan få frihed til at tilrettelægge egen hverdag.

· at der etableres et ungeråd.

· at videreudvikle de kommunale ungdomsklubber.

Kommentarer