Faxe by

Faxe tænder juletræet søndag eftermiddag

Traditionen tro sørger de lokale brandmænd for at julemanden kommer frem, så juletræet kan blive tændt.

Søndag den 26. november klokken 16.30 tændes juletræet på Vinkældertorvet i Faxe.

Traditionen tro ankommer Julemanden og Nissemor til byen i hestevogn, eskorteret af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning station Faxe.

Julemanden deler derefter slik ud til børnene, men kun til de søde der pænt stiller sig op på række.

Der bliver mulighed for at komme helt tæt på de store brandkøretøjer og man kan prøve en tur gennem Faxe i den hyggelige hestevogn.

Natteravnene sælger æbleskiver til juletræstændingen.

Slik til børnene er sponsoreret af Haribo.

Flere butikker i Faxe holder åbent før og efter juletræstændingen.

Kommentarer