Kultur

FDF Spirer Haslev inviterer børnefamilier til en formiddag med friluftsliv i børnehøjde

Foto: FDF Haslev

FDF Spirer Haslev er et tilbud til jer, der gerne vil opleve naturen sammen med jeres børn. Her leger vi, har naturaktiviteter, laver bål, synger & hygger os. Så kom & mød andre lokale familier i det fri.

FDF Spirer Haslev er et tilbud til familier, dvs. voksne & børn, hvor der laves aktiviteter i fællesskab. Det kan være snack & mad tilberedt over bål, dragebygning & naturpynt, oplevelser med natur & friludsliv i dejlige & naturskønne omgivelser.

Aktiviteterne er primært for børn fra 3-6 år, men både børn under/over tre & 6 år er meget velkomne. Vi mødes den første weekend hver måned, hvor vi skifter lidt mellem lørdag og søndag. Tidspunktet vil typisk være fra kl. 10-12. Her vil der være aktiviteter, hvor hele familien deltager & så slutter vi af med fællesspisning, som enten er mad lavet i fællesskab eller egne medbragte madpakker.

FDF Spirer Haslev er et åbent tilbud til familier i hele Faxe Kommune. Det betyder, at I bare kan møde op, hvis det pludselig passer ind.

Praktisk info

Vi mødes ved bålpladsen i Fredskov Kalvehave ved Vibeengskolen (gå efter beachflaget). Ha’ tøj på til dagens vejr, da vi altid er ude. Medbring gerne en lille turtaske med drikkedunk, lidt frugt & en lille madpakke (som vi spiser sammen inden vi siger på gensyn).

Pris: 40,- kr. pr. person pr. gang – Decembertilbud: køb et medlemskab til resten af sæsonen (4. december, 7. januar 23., 5. februar 23., 4. marts 23., 1. april 23., 7. maj 23. & 4. juni 23) til kr. 200,- pr. barn.

På kredsens facebookside FDF Haslev, kan I følge livet i FDF Haslev, og her kan I også tilmelde jer til FDF Spirer Haslev.

Kommentarer