Haslev

Fejl betyder måske et tab på 1,2 mio. kr.

boernehave4

Faxe Kommune: En administrativ fejl har betydet at Faxe Kommune overskred en ansøgningsfrist i februar måned.

Faxe Kommune skulle i februar have indsendt en ansøgning til socialministeriet om at få et tilskud på omtrent 1,2 millioner kroner til flere pædagoger i kommunens daginstitutioner. Men en administrativ fejl betød at kommunen overskred ansøgningsfristen. Det skriver Sjællandske.

Børne- og Familieudvalget har sendt en forespørgsel til socialministeriet, om det vil være muligt at få pengene alligevel. Udvalget lover dog at fejlen ikke kommer til at gå ud over børnene.

– Det er en administrativ fejl, og det er rigtig beklageligt, men det skal hverken komme børnene eller institutionerne til last. Hvis ministeriet mod forventning ikke vil give os pengene, så vil Børne- og Familieudvalget indstille, at man vi får en tillægsbevilling svarende til det beløb, som vi kunne få fra puljen, siger Nellie Bradsted (V), der er formand for Børne- og Familieudvalget.

Kommentarer