Foredrag om Fifty Shades of Grey i Hotel Gitterly
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/02/paprika_noel-620x349.jpg)
Haslev: “Hotel Gitterly Kulturcenter Haslev” inviterer til et foredrag om Fifty Shades of Grey ved sexolog Paprika Noel.
Torsdag den 5. marts inviterer “Hotel Gitterly Kulturcenter Haslev” til et foredrag om bogen Fifty Shades of Grey ved sexolog Paprika Noel, kendt fra ”Sexologerne” på TV2. Hun vil give sin forklaring på hvorfor netop disse bøger er gået direkte ind i hjerterne på danskerne, og hvordan vi kan relatere handlingen i bøgerne til vores hverdag. Alt sammen selvfølgelig tilsat Paprikas enorme charme.
Der er plads til 40 mennesker, og det giver plads til at komme med input og spørgsmål, så der bliver mere underholdende og brugbart end i større forsamlinger.
Hotel Gitterly i Haslev er placeret i byens gamle arrest, og stedet danner, efter en istandsættelse i 2009, nu rammerne om en række kulturelle arrangementer, såsom aktiviteter, events, eller foredrag.
– Det bliver Danmarks første foredrag om Fifty Shades of Grey af en ekspert på området, ovenikøbet en af landets mest populære sexologer, og det er lige her i Haslev det sker, skriver Jesper Charlie Holmelin og fortsætter:
– Glæd jer til at blive underholdt på fineste vis, vi garanterer brug af lattermusklerne og håber meget I vil deltage.
Pris for deltagelse er 250 kroner. Grupper på fem eller derover – 200 kroner per person. Der er kun 40 billetter. Køb/reservering af billet sker på telefon 2272 6282 eller hotel@gitterly.dk.
Arrangementet vil tage cirka 1,5 time, og der er mulighed for at købe Paprikas populære bog.
Man kan også leje Hotel Gitterly til enhver anledning, stort som småt. Det kunne være konfirmation, personalemøde, 80 års fødselsdag, barnedåb, teambuilding og meget andet.
Hotel Gitterly har plads til 48 spisende gæster. Der er en bar i forlængelse med festlokale og der er et stort udendørsområde m/græsplæne. Der er desuden mulighed for overnatning i “cellerne”.
Der er parkering ved adressen og der er kun 2 minutters gang fra Haslev station.
Man kan holde øje med arrangementer hos “Hotel Gitterly Kulturcenter Haslev” på facebook.
De næste to arrangementer bliver:
- Torsdag den 12. marts – “Tøj-bytte-dag”
- Mandag den 23. marts – Faxe Kommune-mesterskab i FIFA 15.
Foredraget foregår torsdag den 5. marts klokken 19:30 i Hotel Gitterly, Tingvej 2, 4690 Haslev.
Kommentarer