112 og retsvæsen

Fulgte oliespor efter færdselsuheld i Karise

Foto: Rigspolitiet

Formentlig på grund af alt for høj fart mistede en 34-årig mand søndag morgen herredømmet over sin bil, da han kom kørende ad krydset Køgevej og Dalbyvej i Karise.

I hvert fald kørte han ind i et helleanlæg, videre over i en færdselstavle, hvorefter han tog et sving ud på en nærliggende mark og kørte så fra stedet. Nogle vidner, der havde set det hele, kontaktede politiet, og betjentene kunne følge et oliespor fra uheldsstedet og hele vejen hen til en adresse, hvor den 34-årige befandt sig. Han virkede noget påvirket, og i mandens bolig fandt politiet da også forskellige former for euforiserende stoffer. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Kommentarer