Haslev

Gå, løb eller cykel

Foto: FDF Haslev

I forbindelse med årets Danmarks Indsamling 2022 inviterer Samrådet i Faxe alle i Faxe Kommune til en lille gå-, løbe- eller cykeltur “For Børnene” lørdag d. 29. januar 2022, hvor det samtidigt er muligt at give et lille bidrag til coronakrisens børn…. 

Samrådet i Faxe har tilrettelagt 3 ruter med udgangspunkt fra Haslev kirke, hvor man både starter & slutter dagens lille tur. Rute 1 er Hjertestien omkring Skoleengen på ca. 6 km. Rute 2 er en lidt kortere variant af Hjertestien på ca. 3,5 km, & sluttelig en rute på 1 mil rundt om biblioteket og det gl. rådhus i Haslev. Alle ruterne er børnevenlige & egnet til familiehygge & hjertevarme, & vil denne dag naturligvis være afmærket….

Der er start mellem kl. 13:00-15:00 v. Haslev Kirke, hvor der ligeledes afsluttes senest kl. 17:00.

Vi opfordrer alle deltagere til at donere min. kr. 25,- pr. person, men man må naturligvis gerne betale mere til det gode formål.

• MobilePay: 333 867 (Kommentar: DILOB FD)

Efter turen vil man modtage et flot diplom, & det vil være muligt at købe både kaffe, varm cacao, saftevand, m.m. v. målstregen.

For Samrådet i Faxe er det en helt naturlig del af værdigrundlaget & fællesskabet at give et lille bidrag til mennesker, særligt børn & unge, der ikke har de samme vilkår & muligheder som os selv.

Det være sig gennem de enkelte korps’ internationale projekter, de lokale Sogneindsamlinger i marts, eller som nu til Danmarks Indsamling 2022 – https://danmarksindsamling.dk/ .

Coronapandemien har forandret vores verden. I Danmark må vi leve med afstand og nye restriktioner, og epidemien gør hverdagen svær for mange. Men i verdens fattigste lande er situationen langt mere katastrofal, og hvor nøden før var stor, er den nu ekstrem.

Konsekvenserne rammer alle, men det er børnene, der risikerer at blive de største ofre. Millioner er lige nu sat udenfor skolesystemet, og deres håb om en bedre fremtid forsvinder langsomt, mens fattigdommen vokser og sulten tager over. Risikoen for en barndom med børnearbejde eller som barnebrud er overhængende.

Med udviklingsprojekter i 12 lande, giver Danmarks Indsamling børnene nyt håb og nye muligheder på trods af corona. Vi hjælper dér, hvor nøden er størst. Vi sikrer, at børnene får adgang til rent drikkevand; at de får uddannelse og beskyttelse; at der er en læge, der kan hjælpe, og en voksen, der kan give dem den omsorg, de har brug for. 

Vi gør det, fordi vi er et lille land med et stort hjerte. Vi gør det nu, fordi coronakrisens børn har akut brug for vores hjælp. Og vi gør det sammen, fordi ingen kan gøre det alene.

Tilmelding er ikke nødvendig. Bare mød op. Inviter gerne flere med, så vi sammen kan give Danmarks Indsamling 2022 et flot bidrag.

Følg med i det indsamlede beløb her: www.danmarksindsamling.dk/resultat-loeb/

Vær med i Danmarks Indsamling 2022. Dit bidrag skaber muligheder og håb…. for børnene – og for verden!

Kommentarer