Karise

Galleri ’Fru V’ åbner på Køgevej i Karise

Keramikeren Britt Vestergaard åbner snart et nyt galleri med håndlavet keramik i forskellige afskygninger på Køgevej i Karise.

Lørdag den 26. august klokken 10.00 åbner keramikeren Britt Vestergaard Galleri ’Fru V’ på Køgevej 44 i Karise.

Fru V byder på håndlavet keramik i forskellige afskygninger. Britt Vestergaard benytter sig af forskellige teknikker både indenfor formgivning og brænding. Man kan således finde keramik med forskelligartede udtryk, indenfor både brugskunst og skulpturelle emner.

Britt Vestergaard brænder sin keramik dels i traditionel keramikovn, ved rakubrænding og brænding på bål.

– Der vil naturligvis være kaffe og en lille kage i forbindelse med åbningen, hvor jeg håber I har lyst til at kigge forbi og støtte op om byens nye galleri, Jeg glæder mig til at byde velkommen den 26. august, udtaler Britt Vestergaard.

Man kan følge ’ Fru V’ på facebook.

Galleriet holder åbent i weekenden 26.-27. august mellem 10.00 og 15.00.

Kommentarer