Erhverv

Glarmesterelev Carl-Emil fra Faxe er udtaget til SKILLS 2024

Glarmesterelev Carl-Emil hos F. Weien Svendsen er udtaget tildette års SKILLS mesterskaber.

Carl-Emil bor i Faxe og til daglig er han glarmesterelev hos F. Weien Svendsen, der udøver service inden for glas, alu og spejle i Faxe, Brøndby, Frederiksberg og Skovshoved.

Hvem ved, måske er han Danmarks bedste glarmesterelev 2024? På baggrund af hans dygtighed og gåpåmod er han nemlig udtaget til at deltage i DM i Skills, der løber af stablen i april 2024.

“Vi er ovenud stolte over Carl, der om lidt mindre end 2 måneder skal repræsentere glarmesterfaget blandt 46 fag inden for dansk håndværk. Vi glæder os meget til at følge ham ” siger Brian Hansen, direktør i F. Weien Svendsen, stolt.

Carl kæmper om titlen som Danmarks bedste glarmesterelev blandt 7 andre elever fra glarmesterskolen, EUC Nordvestsjælland, og de har i den seneste uge trænet op i de forskellige glarmester-skills. Det bliver utroligt spændende, når Carl fra d. 17. – 20. april skal op i 5 forskellige discipliner inden for glarmesterfaget på Dyrskuepladsen i Roskilde. Det hele kulminerer om lørdagen til et brag en finale!

Carl startede hos F. Weien Svendsen i august 2021, og der er allerede sket en faglig og personlig udvikling hos ham efter at have startet i faget. Det bliver meget spændende at se, om Carls skills vinder ham titlen som Danmarks bedste glarmesterelev!

Al held og lykke til Carl!

Alle kan dukke op til SKILLS 2024 og bliver inspireret af de mere end 47 erhvervsfag. Der er mulighed for at prøve fagene af, så man kan blive endnu mere sikker i det fag, man går og drømmer om. Læs mere om SKILLS 2024 her. 

Kommentarer