Terslev

God og solid opbakning til Terslev Løbet 2013

vindere-terslevløbet

Terslev: igen i 2013 oplevede arrangøren en god og solid opbakning til det årlige Terslev Løbet, hvor deltagere kom både lokalt men også fra både København og Vordingborg.

Da den sidste løber var kommet ind over målestregen kunne arrangøren Maria Børsting fra Super Brugsen i Terslev gøre regnskabet op og fortælle Faxe.nu at hele 74 løbere havde deltaget i dette års Terslev Løbet.

Vinderne af de tre forskellige løberuter blev:

Jonas, som gennemførte løbeturen på 2 kilometer i tiden 8.50 minutter.

Sebastian, som gennemførte løbeturen på de 6,5 kilometer i tiden 29.59 minutter.

Sebastian, som gennemførte løbeturen på de 11 kilometer i tiden 50.49 minutter.

Der var masser af præmier til nummer 1, 2 og 3 i hver af de tre rutelængder samt gevinster til både de sjoveste løbesko samt både yngste og ældste deltager i dette års Terslev Løbet og det var en yderst glad og tilfreds Maria Børsting som kunne sige tak til alle for en rigtig god søndag i Terslev.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer