Karise

Gratis julekoncert i Smerup kirke søndag

Leif-og-Bente

Smerup/Karise: Bente Kure og Leif Ernstsen synger julesange og salmer ved en gratis julekoncert i Smerup Kirke.

Søndag den 29. november klokken 19.30 inviterer Smerup-Spjellerup menighedsråd til julekoncert i Smerup Kirke. Her vil Bente Kure og Leif Ernstsen synge julen ind med gode og kendte julesange og salmer.

Bente Kure og Leif Ernstsen behøver vel næppe nogen præsentation. De har netop fejret 30 års jubilæum som aktive på den danske folkscene, og været et af trækplastrene i både Tønder og Skagen, samt optrådt over hele landet sammen, hver for sig og i flere forskellige musikalske konstellationer.

Alle er velkomne til denne hyggelige og stemningsfulde aften i kirken.

Der serveres kaffe og julebag efter koncerten.

Der er gratis adgang.

Kommentarer