Faxe Ladeplads

Halloween i Huset i Faxe Ladeplads

Der vil være gys og hygge for børn i alle aldre, når der igen i år fejres Halloween i HUSET i Faxe Ladeplads.

Mandag den 30. oktober fra klokken 16.30 er der gys og hygge for børn i alle aldre i HUSET i Faxe Ladeplads. Man mødes udklædte for at skære græskarlygter.

Der bydes på pasta med kødsauce, derfor er tilmelding nødvendig til Anna Marie på telefon 23 69 43 06, mellem klokken 17 og 19, senest lørdag den 28. oktober.

Efter spisningen går man i fælles flok til Hylleholtcenteret, hvor der synges et par salmer og derfra, videre til Hylleholt Kirke, hvor der afholdes halloween-gudstjeneste ved Erik Grønvall Kempfner fra klokken 18.30.

Der vil være præmie til den bedst udklædte og den flotteste græskarlygte.

Kommentarer