Haslev Svømmehal genåbner på lørdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/09/haslev_svoemmehal.jpg)
Haslev: Faxe Kommune genåbner Haslev Svømmehal på lørdag, efter udskiftning af filter- og vandbehandlingsanlæg
Lørdag den 1. februar klokken 12.30 åbner Svømmehallen i Haslev igen for offentligheden, efter at der er blevet installeret et nyt topmoderne nye vandbehandlingsanlæg.
Svømmehallen har holdt lukket siden den 14. december, idet det 36 år gamle vandbehandlingsanlæg var slidt op.
Læs også: Haslev Svømmehal lukkes midlertidigt
Svømmehallen har i renoveringen fået nyt filter- og vandbehandlingsanlæg. Samtidig er der monteret et anlæg, der skal være med til at bekæmpe legionella-bakterier i brusernes vand. Dermed bliver risikoen for at få legionella så lille som muligt. Det sparer desuden energi – brugsvandet kan med det nye anlæg sænkes fra 60 til 47 grader, og investeringen er dermed tjent hjem på under seks år!
Samtidigt er der blevet lavet nye rum til klor og saltsyre i kælderen.
Mandag den 3. februar er svømmehallen igen klar til at tage imod foreningerne med videre.
Oplysning om svømmehallens åbningstider kan læses på svømmehallens hjemmeside.
Svømmehallen i Haslev åbner igen for offentligheden på lørdag den 1. februar kl. 12.30 til kl. 16.00 og søndag den 2. februar kl. 09.00 til kl. 12.00.
Kommentarer