Haslev

Haslev TT åbner fitness center i Haslev

Arkivfoto

Haslev TT åbner et nyt TT Drop-In & Fitnesscenter i nyrenoverede lokaler, lige foran Haslev Hallernes Hal A.

Søndag den 21. januar fra klokken 14 til 16 inviterer Haslev TT til åbent hus i deres flotte nyrenoverede lokaler som ligger foran Haslev Hallernes Hal A.

Haslev TT Drop-In & Fitness er skabt ud fra Haslev TT´s gamle foreningsånd, og er dermed baseret på frivillige kræfter. Det betyder at foreningen, som de altid har gjort, tilbyder motion til alle aldersgrupper, samt at alle har mulighed, for at have indflydelse på udviklingen i Haslev TT Drop-In & Fitness. De starter op med et bredt udvalg af fitness udstyr, som burde dække de fleste træningsbehov.

Priser:

  • Drop In (Holdtræning) 139,- pr. mdr.
  • Fitness træning 159,- pr. mdr.
  • Drop In + Fitness 199,- pr. mdr.

Binder du dig for 6 mdr. sparer du 10 procent. Haslev TT tilbyder gratis oprettelse indtil 31. januar. Der er gratis sportstaske + drikkedunk til de 200 første. Se mere om deres tilbud på HTT.dk.

Der vil være mulighed for at træne dagligt fra kl. 06.00 – 22.00 fra den 22. januar.

Der blev åbnet for tilmelding til TT Drop-In & Fitnesscenter den 7. januar.

Kommentarer