Terslev

Hele tre midlertidige mobilmaster i Ørslev

mobilmast

Ørslev/Terslev: Fra i morgen skulle der igen være telefonforbindelse til indbyggerne i det nordlige hjørne af Faxe Kommune

Fredag den 13. december satte Telia og Telenor en fælles mast op og lørdag satte også teleselskabet 3og TDC hver deres midlertidige mast op i landsbyen Ørslev, der ligger mellem Terslev og Ringsted. Elektronikken skulle blive monteret i løbet af mandagen. Det skriver TV2 ØST.

Det betyder at i morgen tirsdag kan der igen forventes fuldt signal på telefonerne i området.

Læs også: TDC har fjernet mobilmasten i Ørslev

TDC fjernede i slutningen af november deres mobilmast i Ørslev, på grund af en konflikt med Ringsted Forsyning. Masten, der stod ved renseanlægget i Ørslev, blev brugt af flere teleselskaber og nedlæggelsen betød at indbyggerne i landsbyen, intet signal har til deres mobiltelefoner. De kan ikke engang ringe til 112, med mindre de har en fastnet telefon.

Indbyggerne i området indkaldte til et borgermøde. Og flere lokale tilbød at ”huse” mobilantennen.

Læs også: Landmand tilbyder at mobilmasten kan stå hos ham

Kommentarer