Faxe by

’Hit med sangskriveren’ på Faxe Bibliotek

I anledning af Spil Dansk inviterer Faxe Bibliotek til en enestående oplevelse i selskab med en af Danmarks mest talentfulde sangere og sangskrivere: Julie Maria.

Torsdag den 9. november klokken 19 inviterer faxe Bibliotekerne til en enestående oplevelse under overskriften ”Hit med sangskriveren” på Faxe Bibliotek.

Julie Maria er måske nok mest kendt for sit julekalenderhit fra DR´s julekalender ’Pagten’ fra 2009 og fra hittet ’Også om dagen’.  Derudover har hun fem anmelderroste albums og et hav af koncerter bag sig, og har optrådt og indspillet sammen med blandt andre Søren Huss, Tina Dickow, Tim Christensen, Steffen Brandt, Mads Langer, Rasmus Walther Randi Laubek med flere.

– Nu kommer hun og tilbringer en aften sammen med os, hvor hun udover at spille nogle af sine sange giver os et indblik i, hvordan det er at være en hudløs ærlig kunstner med meget på hjerte, hvor dybden og selvironien er to sider af samme sag, skriver Faxe Bibliotek i invitationen.

Julie Maria står om nogen stærkt i det sårbare rum, der med hendes stemmes personlighed og kraft ledsaget af hendes fingerspil åbner op til et sted vi ofte gemmer langt væk fordi verden og hverdagen kræver det.

Der er gratis adgang til et rigtigt hyggearrangement i musikkens tegn.

https://www.youtube.com/watch?v=bpkUH_mhpCM

Kommentarer