Debat: Hermed fremsendes mit høringssvar til den igangværende proces omkring en ny skolestruktur i Faxe Kommune.

Indsendt af Lone Hellstedt Olsen, Skovvænget 11, 4653 Karise

Kære Uddannelsesudvalg !

I starten af 2012 vedtog Byrådet en meget omdiskuteret skolestruktur som fra Dag 1 resulterede i stor utryghed for såvel børn som forældre. Dette skyldes ikke mindst den matematiske model, hvorved man dannede henholdsvis de kommende 0. klasser og de kommende 7. klasser.

Man kom dermed, år efter år, ud i urimelige og ulykkelige situationer, hvor små børn ikke kunne starte i samme skole som deres venner fra børnehaven – og situationer, hvor halvstore børn ikke kunne starte i samme 7. klasse på samme skole som deres venner fra 6. klasse.

I flere år advarede både forældre, ulykkelige børn og politiske partier om disse ulykkelige bivirkninger af den nye skolestruktur. Desværre mødte kritikken kun ringe forståelse fra politisk hold.

Et foreløbigt lavpunkt i politikernes magtfuldkomne reaktion blev nået under kommunalvalgkampen, da borgmester Knud Erik Hansen den 8. november 2013 udtalte til Dagbladet: ” Det hysteri, der har været omkring følgerne af skolestrukturen, er vildt overdrevne. Jeg håber også, at det hører op”

Det er glædeligt at man fra de ledende politikeres side nu har anlagt en betydeligt mere voksen tilgang til de reelle og alt andet end ”vildt overdrevne” problemer. Hvis forældrenes kritikpunkter var ”hysteri”, så må konklusionen jo så være at hele byrådet nu er blevet hysterisk. Det hilser vi forældre velkommen.

I høring er blevet sendt 2 løsningsforslag som vedrører indskolingen og 1 løsningsforslag som vedrører udskolingen.

Hvad angår indskolingen, så indeholder Model 1: ” Optimal udnyttelse af holddeling” en klar og tydelig garanti for at hvis man går i 3. klasse på fx afd. Karise, så kan man også gå i 4. klasse på afd. Karise. Det er naturligvis glædeligt.

Derimod er Model 2: ” Aldersintegreret undervisning” mere uklar. Der skal nemlig foretages en klassedannelse mellem 3. klasse og 4. klasse. Hvordan skal denne klassedannelse foretages? Hvordan vil klasserne i praksis blive dannet? Vil man anvende den allerede forhadte matematiske model fra den gamle skolestruktur som resulterede i at elever blev tvangsflyttet fra deres nærmiljø til en anden skole? Hvis der ved klassedannelsen bliver elever tilovers, hvis der fx er 32 elever og loftet stadigvæk hedder 28 elever, hvad så med de sidste 4 elever? Bliver de så tvangsflyttet til en anden skole?

Der synes ikke at være nogle økonomiske konsekvens-beregninger for et sådan scenarie i det udsendte høringsmateriale. I det hele taget beskrives denne klassedannelse ikke i detaljer og jeg kan godt frygte at der er noget gemt i Model 2 som vi borgere – og politikerne – ikke umiddelbart kan gennemskue.

Det ville være en stor tragedie, hvis det hidtidige udskillelsesløb blot flyttes fra overgangen mellem børnehaven og 0. klasse til fremover overgangen mellem 3. klasse og 4. klasse.

Jeg håber at I politikere er meget opmærksomme på ovenstående.

En anden ting er at tiltaget med aldersintegreret undervisning synes at være noget af et pædagogisk eksperiment. Lærerne er tydeligvis ikke begejstrede for undervisningsformen – se www.folkeskolen.dk/513127/aldersintegration–middel-til-at-opnaa-maalet og www.dlf.org/media/644201/notat-om-aldersintegreret-undervisning-endelig.pdf

Der er enighed om at det kræver stor omstillingsparathed og ikke mindst omfattende efteruddannelse af allerede voldsomt pressede lærere at skulle lave aldersintegreret undervisning, der adskiller sig markant fra den måde som de hidtil har undervist på.

Efteruddannelse er ikke gratis, men i det udsendte høringsmateriale fremgår udgifterne til en sådan efteruddannelse intetsteds. Her fokuserer man mest på udgifterne til transport af udskolingen. Jeg kan godt frygte at indskolings-delen af den nye skolestruktur bliver en økonomisk bombe under en kommunal økonomi, der i de kommende år allerede står foran meget store udfordringer.

Desuden forekommer det mig umuligt at nå at efteruddanne og forberede lærerne på en sådan undervisningsform allerede til skoleåret 2016/2017 som der lægges op til, og jeg håber da ikke at man forestiller sig at iværksætte endnu en stor omvæltning i lærernes undervisningsform, uden at klæde dem ordentligt på til den opgave?

Hvad angår udskolingen, så vil jeg gerne starte med at påpege at jeg grundlæggende er positiv overfor at samle overbygningerne. En samling af overbygningen sikrer at man kan udbyde flere forskellige linjer end man ville kunne på en skole med måske kun et enkelt spor. Så langt, så godt.

Imidlertid glemmer man i begejstringen for overbygningsskolen at Faxe Kommune ikke er København. Faxe Kommune er ikke en bykommune, hvor en nedlægning af overbygningen på den ene skole blot medfører at man skal cykle 800 meter længere hen til den nye overbygning på en anden skole, men dog stadigvæk inden for bygrænsen.

Faxe Kommune er derimod en landkommune med deraf følgende store transportmæssige udfordringer. Det forlyder at der ikke vil blive etableret skolebusser direkte mellem Karise og Rolloskolen, men at overbygningselever fra Karise skal tage toget fra Karise til Faxe Syd-stationen og derpå gå op mod 15 minutter hen til Rolloskolen i al slags vejr og tilmed af en usikker og ikke ufarlig skolevej.

Dette er ikke holdbart. Forestil jer, hvor fristende det må være for en allerede skoletræt 13-årig at tage en pjækkedag, hvis det regner eller sner. Motiverende for elevens indlæring er denne lange og besværlige transport ikke. Tænk bare på, hvordan vi voksne selv har det med at pendle langt til arbejdet kontra at kunne cykle derhen på 5 minutter. Hvad vil vi selv foretrække?

Hvorfor ikke etablere en egentlig skolebus mellem Karise by og Rolloskolen? Kommunen har jo i forvejen en betydelig vognpark, hvad angår busser.

Den nye skolereform medførte at de ældste elever fik en betydeligt længere skoledag – og den forøgede transporttid vil medføre at mange elever vil få en samlet arbejdsuge, der vil være længere end mange voksne med et fuldtidsarbejde. Er det rimeligt? Hvor mange kræfter vil eleven have tilbage, når han kommer hjem til Karise kl. 17, samtidigt med sine forældre? Husk på at 13-årige jo ikke har kørekort og bil som os voksne. For os er 10 km ikke så meget, for en 13-årig er 10 km langt. Især når man skal bruge den håbløse kollektive trafik.

Og hvordan ser det ud med transportmulighederne på skæve tidspunkter? Hvordan vil de unges muligheder være for at komme hjem, hvis der nu er gruppearbejde der skal klares udover den normale skoletid? Hvis der er et arrangement på skolen om aftenen? Er dette overhovedet tænkt ind i forslaget?

Der er ingen tvivl om at en lang og håbløs transport vil påvirke elevernes indlæringsevne og motivation for indlæring i negativ retning. Hvem vinder på det? Ingen. Alle taber.

Og hvad med lektier? Forestiller man sig at eleverne har overskud til at sætte sig og lave lektier efter så lang en dag? Eller vil der blive indført lektiefri skoler?

Slutteligt føler jeg mig desværre nødsaget til at kommentere på udvalgsformand Jonas Krisstinsons noget voldsomme og magtfuldkomne udtalelser om at man bør se ud over lokalsamfundet. Udtalelser til såvel Dagbladet den 28. oktober som til TV2ØST den 7. november. For rullende kamera udtalte Jonas Kristinsson: ” Jeg er ikke sikker på at diskussionen omkring lokalområder skal ind i denne her debat eller om den flytter mig nævneværdigt

Hvilke af de 4 berørte lokalsamfund – Karise, Faxe Ladeplads, Dalby og Rønnede – bor Jonas Kristinsson selv i? Svaret er: Ingen af de 4 byer. Jonas Kristinsson bor i udkanten af Faxe by, kun 2,5 km fra Rolloskolen. Så er det jo også dejligt nemt at opfordre borgerne til at se udover lokalsamfundet.

Tilmed har Jonas Kristinsson selv en tilknytning til netop Rolloskolen udover den almindelige borger. Op til kommunalvalget beskrev han sig selv således: ” Jeg er formand for bestyrelsen i børnehuset Heimdal og engageret i forældrerådet på Rolloskolen samt i SFO Rollingen.

Jeg er ikke jurist, så jeg kan ikke vurdere om Jonas Kristinsson er inhabil I forhold til at placere Østskolens overbygning på netop Rolloskolen. Men en ting er sikker: Jonas Kristinsson er ikke ”geografisk neutral”.

For at opsummere: Jeg er enig i at den nuværende skolestruktur ikke holder og at ændringer er nødvendige. Jeg er også enig i at overbygningsskoler grundlæggende er positive. Byrådet skal endvidere have ros for at tage hul på en meget tiltrængt revision af et så følsomt område som netop skolestruktur.

Men når det er sagt, så er jeg bange for at vi på nuværende tidspunkt i processen er på vej hen et sted, hvor vi ikke skal være, og hvor vi om yderligere to-tre år må lave endnu en revision, endnu en omlægning, fordi den umiddelbart forestående skolestruktur ikke er gennemtænkt nok.

Det er derfor vigtigt at vi denne gang får lavet skolestrukturen, så den holder de næste 10 år. For hvis der er noget, der er ødelæggende for børns indlæring, så er det netop utryghed. Utryghed som følge af konstante ændringer og nye strukturer, ændringer og strukturer som vel og mærke ikke er ordentligt gennemtænkte fra Dag 1.

Jeg håber at jeg med ovennævnte punkter har henledt jeres opmærksomhed på nogle ting som I kan tage med i den videre proces.