Rønnede

Husejernes Forsikring er selv gået konkurs

 

Husejernes Forsikring i Rønnede har indleveret en konkursbegæring til Retten i Næstved

Den 17. november blev Gable Insurance, der ejer Husejernes Forsikring i Rønnede, begæret konkurs.

Nu er også Husejernes Forsikring i Rønnede gået konkurs. De har selv begæret virksomheden konkurs ved skifteretten i Næstved. Det skriver Finans.dk.

Konkursbegæringen kommer i kølvandet af erhvervsminister Brian Mikkelsen’s redningsaktion torsdag i sidste uge, som sikrede at de omkring 1.700 kunder, nu alligevel kan få erstatning for udækkede skader. Alle nye og gamle skader kan anmeldes frem til 31. marts 2017, men der vil være en selvrisiko på 20.000 kroner for ejerskifteforsikringer. Den indbetalte præmie på de fem eller 10-årige ejerskifteforsikringer er dog tabt.

Læs også: Hastelovgivning på plads for danske forsikringskunder

Husejernes Forsikrings konkurs kan medføre en mere besværlig sagsbehandling både for dem der står med en skade, og alle dem, der skal have deres forsikringer overført til nye selskaber.

Danske kunder, der har købt forsikringer i Gable Insurance AG gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, kan kontakte Garantifonden for Skadeforsikringsselskaber, såfremt de ønsker at gøre et krav gældende.

Kommentarer