Kultur

Hvem bliver de heldige? To unge fra Faxe Kommune skal til fødselsdag med prinsen

To heldige 18-årige fra Faxe Kommune kan komme med til hofbal, når Hans Kongelige Højhed Prins Christian fejrer sin 18 års fødselsdag 15. oktober. Foto (beskåret): Franne Voigt©

To unge 18-årige fra Faxe Kommune får nu mulighed for at komme med til hofbal på Christiansborg Slot, når Hans Kongelige Højhed Prins Christians fejrer sin 18-års fødselsdag.

Hans Kongelige Højhed Prins Christian holder gallafest på Christiansborg Slot søndag den 15. oktober klokken 17 i anledning af sin 18 års fødselsdag.

Hvis du er 18 år – eller når at fylde 18 år inden den 15. oktober – så har du chancen for at blive én af to gæster, som Faxe Kommune sender afsted.

Prins Christian inviterer nemlig to jævnaldrende unge fra hver af landets 98 kommuner til fest på slottet.

For at komme i betragtning til denne royale begivenhed, skal du sende en videoansøgning på max. 30 sekunder til Faxe Kommune. Her skal du fortælle, hvorfor, netop DU som en god repræsentant for Faxe Kommune skal med til Prins Christians 18 års fødselsdagsfest.

Du skal desuden oplyse navn, fødselsdag, adresse og e-mail, når du uploader videoen. Der er et tekstfelt, hvor du kan skrive oplysningerne, når du uploader filmen.

UPLOAD DIN VIDEO HER: 

Faxe Kommune skal have din videoansøgning senest mandag den 4. september. 

Efter ansøgningsfristen vil et lille udvalg med borgmester Ole Vive i spidsen vælge de to ansøgere, som skal afsted til gallafest.

De udvalgte får direkte besked, herunder også alt det praktiske med transport, påklædning med mere. Du skal være forberedt på, at du selv skal kunne transportere dig hen til at centralt opsamlingssted, hvor kongehuset stiller busser til rådighed.

 

Kommentarer