Haslev

Informationsmøde om torvet i Haslev

Visualisering_torvet_haslev

Haslev: Kommunen inviterer til åbent informationsmøde om forskønnelsen af torvet i Haslev onsdag

Onsdag den 3. juni klokken 18.30 inviterer kommunen til åbent informationsmøde om forskønnelsen af torvet i Haslev, på rådhuset, Frederiksgade 9 i Haslev.

Informationsmødet på rådhuset er åbent for alle, som er interesserede i at høre om projektet, og man får rig lejlighed til at stille spørgsmål om det.

Der kommer nye belægninger, nyt inventar og belysning. Arbejdet er en del af den samlede plan for områdefornyelse af Haslev bymidte.

Et projekt som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har støttet med fem millioner kroner, og som byrådet i Faxe Kommune selv har afsat 10 millioner kroner til, så der sammenlagt er 15 millioner kroner til forskønnelsen af Haslev bymidte.

Læs også: Nu sker der snart noget med torvet i Haslev

Forslaget til torvets nye udseende er lavet i samarbejde med sbs-rådgivning A/S. En gruppe af lejere, ejere, Haslev Handelsstandsforening og andre aktører har givet gode input i processen frem til den endelige skitse, som også er godkendt af byrådet.

Sbs-rådgivning A/S er Faxe Kommunes rådgiver på projektet, og virksomheden vil i selve anlægsperioden være tilsynsførende.

Helhedsplan_torvet_haslev

Kommentarer