Karise

Inspirerende forandringsforedrag på Spjellerup Friskole

Rene-Nielsen

Spjellerup: Spjellerup Friskole inviterer til et fantastisk foredrag med titlen  ’Halv mand – helt menneske’ – helt gratis.

Torsdag den 19. november klokken 19.00 inviterer Spjellerup Friskole til en foredrag med René Nielsen, der er mentaltræner, master i idræt og velfærd, forfatter og foredragsholder.

Fortællingen om René Nielsen er historien om en mand, der var udsat for en ulykke, som i sig selv både var uhyggelig, hård og uretfærdig, men samtidig historien om en mand, der efter et kæmpe chok formåede, at vende en voldsom forandring til en styrke. Det er historien om selv at tage ansvar, og om hvor langt vi kan nå, hvis vi proaktivt søger udviklingen.

Renés foredrag hører til i den kategori, som deltagerne aldrig glemmer. På trods af et til tider alvorligt indhold, er stemningen altid løftet og humoristisk. Han har inspireret mange tusinde medarbejdere og ledere til bedre at kunne håndtere forandringer.

Man kan læse mere om foredraget og om René Nielsen på Spjellerup Friskoles hjemmeside.

Der er mulighed for at købe kaffe og kage i løbet af aftenen.

Foredraget kan opleves torsdag den 19. november klokken 19.00 på Spjellerup Friskole, Spjellerupvej 33, 4640 Faxe.

Kommentarer