Julekoncert med Pro Cantu i Teestrup Kirke
Julekoncerten i Teestrup kirke byder på et glædeligt gensyn med Pro Cantu koret.
Onsdag den 29. november klokken 19 inviterer menighedsrådene i Førslev og Teestrup til en gratis julekoncert med Pro Cantu koret fra Ringsted i Teestrup Kirke.
Koret Pro Cantu er et professionelt arbejdende amatørkor, som er stiftet i 1974. Koret har ca. 25 medlemmer. Korleder er Jens Henrik Petersen, der er organist ved Sct. Bendts kirke i Ringsted.
Koret vil byde på et bredt repertoire, der spænder lige fra sange fra lige efter reformationen til 7 koraler fra Bachs Juleoratorium, engelske klassikere samt danske julesange.
Efter koncerten byder menighedsrådet på gløgg og æbleskiver i våbenhuset.
Kommentarer