Faxe by

Julemarked hos Skovly Plante Deko i weekenden

Se billedserie

Skovly Plante Deko på Lergårdsvej 40 ved Faxe, holder traditionen tro juleåbent.

Lørdag den 4. og søndag den 5. november, begge dage fra klokken 10 til 15 kan man købe alt hvad man brug for til at lave lave julepynt til haven, gravpynt, juledekorationer og meget mere.

Skovly Plante Deko har forskellige grundmaterialer til ’Gør det selv blomsterbindere’ såsom ståltråd, halmkranse, oasiskranse med mere. De sælger også bundter med blandet dekorationsgrønt, kogler og meget mere.

Herudover mange spændende jernting til haven, der fabrikeres på eget værksted, for eksempel hjerter i forskellige udgaver, som  kan pyntes med lyskæder, jernopsatser til krukker, jernkugler med og uden pil, forskellige jernkurve, stativer til ophæng af lanterner, og meget mere. Nogle kunder har specielle ønsker, og ofte kan det også lade sig gøre at bestille lige netop det der passer til den enkelte kunde.

Skovly Plante Deko deltager igen i år Atterup Julebutik, som holder åbent lørdage og søndage fra 11. nov. til  6. nov. på Overdrevsvej 56 – 4640 Faxe

– Måske er der nogen der kender os fra Torvet i Haslev, vi er med i Haslev Torveforening, og de sidste fem år har vi deltaget i torvedagene på Haslev Torv, fra april til oktober, den første lørdag i måneden. Her har vi fået så mange faste og trofaste kunder – og mange har også fundet vej til Skovly Plante Deko på Lergårdsvej – og er ligeledes kommet på besøg i Julebutikken i Atterup, fortæller Grethe Kalum fra Skovly Plante Deko.

Kommentarer