Haslev

Juletoget mellem Køge og Haslev kører på søndag

osjk_juletog

Haslev: Søndag den 15. december kører Østsjællandske Jernbaneklubs Juletog mellem Køge og Haslev

ØSJKs Juletog, der har kørt siden 1976, er fast tradition for mange mennesker. For mange starter Julen derfor først for alvor når man har været med Juletoget og hentet årets juletræ med hjem i togets pakvogn. Igen i år er der salg af juletræer lige ved stationen.

Som traditionen foreskriver, vil Køge Spillemandsforening spille op til julebal i toget og alle er som sædvanligt velkomne til at synge med på de gamle sange.

Juletoget vil i år blive fremført af LJ M32, – et lille danskbygget privatbane lokomotiv fra 1952, med en topfart på 90 km/t. Denne Lokomotivtype fik kort efter de bygedes kælenavnet “Marzipanbrød”, på grund af sit karakteristiske design. Personvognene er begge indrettet med borde som rejsende kan side og hygge sig ved. En vogn er indrettet med bar funktion. Og den hyggelige vogn med åbne ende perroner har været med næsten alle Juletog siden 1976.

Juletræer, cykler, barnevogne, kørestole og andet rejsegods medtages i togets pakvogn. I Juletoget vil det være muligt at købe kaffe, vin, øl og vand – samt diverse tog-relaterede effekter, alt sammen til favorable priser.

Der er tre afgange, så de rejsende er velkomne til at tage en senere afgang hjem og få lidt mere ud af dagen i den pågældende stationsby. Juletioget kører fra Køge klokken 10:35, 12:35 og 14:35 og retur fra Haslev klokken 11:48, 13:48 og 15:48.

Se hele køreplanen på osjk.dk

Billetpriserne er 70 kroner for voksne og 50 kroner for børn. Billetter sælges hos Centrumsalonen, Vestergade 11 i Haslev samt i Skjold Burne Kiosken, Torvet 4, Køge. Samt ombord i Juletoget.

Kommentarer