Faxe Ladeplads

Juletræstænding i Faxe Ladeplads søndag

Krudtuglerne spiller op til sang når der afholdes juletræstænding på Gefionspladsen i Faxe Ladeplads søndag eftermiddag.

Søndag den 3. december klokken16 afholdes der Juletræstænding på Gefionspladsen i Faxe Ladeplads. Traditionen tro kigger julemanden og hans kone forbi og selvfølgelig skal der synges.

Krudtuglerne, der lige har vundet handicap MGP spiller op til julesang.

Der vil være godteposer til børnene og SuperBrugsen sponserer gløgg, æbleskiver og kakao.

Kommentarer