Rønnede

Junior Årsmesterskab i Rønnede Golfklub

Juniorerne fra Rønnede golfklub har afsluttet sæsonen med Årsmesterskab i lørdags.

Lørdag den 7. oktober 2017 mødte juniorerne talstærkt op i det regnfulde vejr. og var klar til dyste i Årsmesterskabet.

Der blev kåret en ’Årsmester’ i hver af de tre rækker. I A-rækken vandt Nicklas Bloch (Rønnede), i B-rækken vandt William Bech (Rønnede) og i C-rækken vandt Simon Ilsø (Haslev). Men samtlige juniorer har i årets sæson rykket sig og trænet sig frem til gode personlige resultater, takke være den flotte træningsindsat. Der har været mellem 20-25 juniorer til hver træning, hvilke er rigtig flot fremmøde med den sommer, vi har haft i år.

– Igen i år har vi fået god opbakning af vores sponsorer og da vi i sommers søgte Kongsteds Sparekasse Fond om nogle penge til træningsudstyr var vi så heldige, at modtage det fulde beløb, som vi søgte. Hvilke giver os mulighed for, at give vores juniorer bedre træning og til at udvikle sig endnu mere, fortæller Christina Bloch fra golfklubben.

Christina Bloch sender en stor tak til dem der har valgt at bakke juniorerne op: Finn L & Davidsen, LK Jensen, Danja Media, Brdr. Laursen, Møns Bank, Rønnede Bilcenter, Domistic Line, Color Plus, Jotun, Meny Rønnede og Eznta a/s.

Rønnede Junior afdeling har haft god tilslutning til sæsonen, men der er altid plads til flere i den nye sæson, som starter op i april. Der vil komme mere information på klubbens hjemmesiden, når sæsonen nærmer sig.

Kommentarer