Karise

Karise Bodega fejrer 30 års fødselsdag

Karise Bodega åbnede første gang den 26-09-1987. Dengang hed den Murerens Bodega. Karise Bodega har således eksisteret i 30 år.

Lørdag den 7. oktober fejrer Karise Bodega 30 års fødselsdag. Klokken 18.00 er grillen varm og klokken 20.00 går de altid populære One Size på scenen og trykker den af.

Bandet

One Size består af de to professionelle musikere, sangeren og guitaristen Kim Lercke og bassisten Søren Dall. Fælles for de to, er entusiasmen for musikken og lysten til at spille numrene. Dette, sammenlagt med deres mange års erfaring gør One Size til en unik duo.

De spiller hits fra 70’erne, henover 80’erne og 90’erne og helt op på toppen af hitlisterne fra i dag, med stor overbevisning, når de leverer deres versioner, af alle tiders store klassikere, af bands såsom; Gasolin, Bryan Adams, TV2, Big Fat Snake, Simple Minds, R.E.M., Oasis, Gavin Degraw, Robbie Williams og mange flere.

De har spillet utallige koncerter, både på cafeer, spillesteder, til store og små festivaler og byfester landet over.

Bodegaen

I marts 2017 overtog Bente og Henning Stich Karise Bodega. Fra foråret 2018 vil den nye hyggelige gårdhave være klar til brug. De nye ejere udvider løbende sortimentet af specialøl og den gode spiritus. Karise Bodega har et Søren Søgaard billardbord med varme, dart, bordfodbold, spillemaskiner og fjernsyn.

Der vil ofte være livemusik og andre arrangementer. De vil løbende blive slået op på bodegaens side på facebook.

– Vi har åbnet stedet med hyggelige og nyistandsatte lokaler hvor der er plads til at nyde en stille øl eller mødes med gode venner i muntert lag, fortæller Henning Stich og han fortsætter:

– Vi er klar til at servicere Jer med god service og højt humør.

Kommentarer