Erhverv

Key2fitness flytter til det tidligere møbelhus i Hovby

Faxe: Key2fitness flytter til efteråret fra Torvegade i Faxe til det tidligere møbelhus på Hovbyvej, lige ud til Præstøvej

Det tidligere møbelhus på Hovbyvej 1, lige ud til Præstøvej, får nu et nyt liv, idet Daniel Lademann fra Key2fitness har købt ejendommen. Det skriver FaxeBugten.

Key2fitness har længe søgt efter større lokaliteter. De forsøgte i vinters at leje sig ind i Rådhusvej 79, lige ved siden af Aldi. Men det fik Aldi forpurret.

Læs også: Aldi vil ikke have Key2Fitness som nabo

De har i øjeblikket 350 kvadratmeter i lejemålet i Torvegade. I det tidligere møbelhus er der næsten 850 kvadratmetersamt god udenomsplads, til udendørs aktiviteter.

Key2fitness i Faxe har i øjeblikket omkring 700 medlemmer, men de regner med at medlemstallet vil stige når de flytter til det topmoderne fitnesscenter i de større lokaler i Hovby.

Håndværkerne er allerede gået i gang med at rive mure ned samt forbedre bad og toiletforhold. Flytningen er foreløbig planlagt til at finde sted til oktober.

Kommentarer