112

Knallertkører i Faxe fik en på hjelmen

Foto: Kim Matthäi Leland.

En 38-årig mand fra Præstø kørte onsdag eftermiddag klokken 13.39 på Rønnedevej ved Faxe, og da han skulle passere et par lastbiler, der spærrede for trafikken, blev chaufføren fra den ene lastbil ophidset.

Det kom til en meningsudveksling, og knallertkøreren har forklaret, at chaufføren slog ham på hjelmen og rev styrthjelmen af ham, inden han kørte fra stedet.

Vidner har givet politiet en beskrivelse af lastbilen, så chaufføren bliver nu kontaktet for at høre hans udlægning af episoden, der er registreret som en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Kommentarer