Kultur

Kom til “Kunst i Haven” hos billedkunstner Nelli Grigoriani Dalby

”Kunst i Haven” er en årligt tilbagevendende begivenhed, og ofte med forskellige kunstnere.

Den dansk-armenske billedkunstner, Nelli Grigorian, samler hvert år nogle kunstnervenner til sin offentlige udstilling ”Kunst i Haven”.

Det sker i år lørdag d. 20. juni 2026 kl. 11-15 på adressen Babberupvej 4, Dalby, 4690 Haslev.

Der er gratis adgang til haven, og der er fri parkering. I år er der fire kunstnere, som viser et udpluk af deres produktioner, hvor de også gerne fortæller om deres arbejder.

Preben Barret – skulpturer i granit og ler
Eva Nysteen – keramik
Jens-Ole Larsen – trædrejer
Nelli Grigorian, som er udstillingens vært.

Preben Barret og Jens-Ole Larsen er gengangere fra ”Kunst i Haven” 2025, mens Eva Nysteen er med for første gang. Nelli er autodidakt billedkunstner. Nelli kom for 31 år siden – sammen med sin mand og deres børn – til Danmark som flygtninge fra Armenien, ”verdens første kristne land”, siger Nelli Grigorian med stor alvor.

Nellis kunst tager altid sit udgangspunkt i øjeblikkets sindstilstand – sorg – angst – glæde – lykke.

Udstillingens åbningstale holdes kl. 11.00 af Køges sidste kriminalchef, Bruno Juul. Bruno Juul er blandt flere andre aktiviteter også bestyrelsesmedlem og medstifter af Køge Kultur Fond.

Gæster, der lægger vejen forbi Babberupvej, vil blive budt på en forfriskning.

Kommentarer