Haslev

Kommuner er utilfredse med energimærkninger

Faxe Kommune: Flere kommunale ejendomschefer på Sjælland er utilfredse med de lovpligtige energimærker, der ofte er fyldte med fejl

Det har siden 2009 været lovpligtigt for kommunerne at energimærke offentlige bygninger. for¬målet er at give et overblik over bygningernes varme- og elforbrug samt forslag til energibesparelser. Men energimærkerne er alt ofte er fyldt med fejl, lyder kritikken fra flere kommunale ejendomschefer, deriblandt chef for Center for Ejendomme i Faxe Kommune, Jørgen Veisig.

– Energimærkningen lever slet ikke op til vores forventninger, og vi har konstateret, at flere af vores energimærker skulle laves om. Flere var direkte ubrugelige, da vi granskede indholdet og forslagene til energiforbedringstiltag nærmere. Samfundsøkonomisk er det virkelig kritisabelt, siger Christian Østeraas, til danskekommuner.dk.

– Tanken med energimærkning er rigtig god. Mærkerne skulle jo være vejviserne til gode økonomi- og klimamæssige samfundsinvesteringer. Jeg vil ikke sige, at de nuværende mærker ikke dur. De har givet en masse brugbare data, som vi er i fuld gang med at udføre konkrete projekter på baggrund af. Men der er brug for, at vi nemt og smidigt kan forbedre data i de nuværende energimærkninger, så vi sikrer, at vi arbejder med data, der passer til virkeligheden, siger chef for Center for Ejendomme i Faxe Kommune, Jørgen Veisig.

– Kommunernes oplevelser er meget blandede. Nogle kommuner bruger mærkerne aktivt, men vi oplever også, at rigtigt mange kommuner er utilfredse med energimærkerne, fordi der er mange fejl i dem. Det kan eksempelvis være forkerte tal og forbrugsoplysninger, som kommunerne ikke kan genkende, bekræfter sekretariatsleder i Energiforum Danmark, Dorte Nørregaard Larsen, ifølge Teknik & Miljø.

Energimærkerne tager udgangspunkt i parcelhuse og er så justeret op til store bygninger.

– Men den går ikke, for store bygninger er langt mere komplicerede, og blandt andet derfor har der været mange børnesygdomme i de tekniske beregninger. Disse børnesygdomme er løbende blevet kureret. Men tilbage står kommunerne fanget i en ond spiral; de sidder med nogle energimærker, som de ikke kan bruge. Men samtidig har de ikke lyst til at bruge endnu flere penge på nye og mere brugbare energimærker, siger Dorte Nørregaard Larsen, ifølge Teknik & Miljø

Kommunal Teknisk Chefforenings netværk for ejendomschefer på Sjælland har i sommeren 2012 afholdt møde om sagen. På mødet deltog Sekretariatet for Energieffektive Byggerier (SEEB) og Ener¬gistyrelsen. Efter mødet var der lagt op til dialog og samarbejde om energimærkningsordningen.

– Desværre er det vores opfattelse, at sagen ikke får den rette prioritering i Energistyrelsen, pointerer Jørgen Veisig, Faxe Kommune.

Energistyrelsen ønsker ikke umiddelbart at kommentere sagen. Det skriver Danske Kommuner.

Fakta om energimærkning

• Energimærkning udføres af certificerede energimærkningsfirmaer.

• Der er ikke fastsat en øvre grænse for prisen på energimærkning af offentlige bygninger.

• Energimærkning skal synliggøre det samlede energiforbrug og de muligheder, der er for at spare på energien i offentlige bygninger.

• Hver bygning får et mærke fra A til G. Skalaen svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer.

Kommentarer