Terslev

Kommunen søger pendlere til en undersøgelse

Haslev_Station

Haslev: Faxe Kommune søger lige nu pendlere til et interview om “Parker og Rejs” i Haslev

COWI skal de kommende måneder undersøge potentialerne for ”Parker og Rejs-anlæg” i Danmark, på vegne af Transportministeriet, Realdania og Trafikstyrelsen.

Undersøgelsen tager udgangspunkt  i fem eksempel byer, heriblandt Haslev. Valget af Haslev skyldes blandt andet de forbedrede togforbindelser til hovedstaden i 2018.

Projektet skal bidrage til at afgøre hvor der fremtidigt skal satses på etablering af “Parkér og Rejs-anlæg” ved stationer.

I forbindelse med undersøgelsen vil COWI gerne interviewe nuværende og potentielle brugere af Haslev Station. Derfor søger Faxe Kommune lige nu pendlere til interview om “Parker og Rejs” i Haslev.

Målet med interviewene er, at blive klogere på pendlernes ønsker, behov og på hvor meget de enkelte forhold spiller ind på deres brug af “Parkér og Rejs” som rejseform.

Spørgsmålene vil blandt andet vedrøre:

  • Anlæggets udformning
  • Betydningen af nærhed til butikker og service (for eksempel børnepasning)
  • Togenes frekvens og kvalitet
  • Prisen for den samlede rejse

Kommunen er allerede i kontakt med pendlere fra Haslev og Førslev, men mangler repræsentanter fra Dalby, Rønnede, Terslev, Ørslev, Skuderløse, Teestrup med videre.

Borgere fra de områder, der vil deltage i undersøgelsen, bedes melde sig senest torsdag den 27. november, til byplanlægger Mikael Saugstrup Nielsen på mobil 29 63 94 28 eller mail misn@faxekommune.dk

Interesserede kan læse mere på kommunens hjemmeside.

Kommentarer