Faxe Kommune: Det er ikke kun huspriserne der er raslet ned i Faxe Kommune siden krisen startede – velfærden er også

I 2007 var Faxe Kommune nummer 40 på en rangliste over velfærden i de danske kommuner. Fire år senere, i 2011 var kommunen faldet 32 pladser til nummer 72 på indekset. Det er den allerstørste nedtur i et velfærdsindeks som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Ugebrevet A4.

Kun én anden kommune er faldet lige så mange pladser, nemlig Middelfart, der er faldet fra plads nummer 23 til plads nummer 55.

Indekset sammenligner hvordan de enkelte kommuners borgerne havde det i 2007, før krisen satte ind, og hvordan deres tilstand var fire år senere i 2011. Indbyggernes tilstand er blevet målt på ikke mindre end 16 forskellige områder, blandt andet om graden af uddannelse, hospitalsbesøg, beskæftigelse, tilflytning til kommunen og formue.

Kilde: Ugebrevet A4

Faxe er især faldet på grund af færre fødsler og et stort fald i borgernes formuer.

– Tendensen i kommunen er, at der bliver flere ældre, færre erhvervsaktive og født færre børn. Og med hensyn til formuer er vi hårdt ramt af, at mange fik et parcelhus lige før krisen, som er faldet drastisk i pris, og som en del næsten ikke har råd til at blive boende i, forklarer borgmester Knud Erik Hansen til Ugebrevet A4.

Borgmester Knud Erik Hansen mener også at den måde, som Christiansborg laver offentlige investeringer på, har spillet en stor rolle i faldet.

– Vi oplever som område at være blevet sat på stand by med hensyn til forbedring af vejnettet og placering af statslige arbejdspladser. Det har for eksempel ramt os hårdt, at seminariet i Haslev blev nedlagt, siger Knud Erik Hansen, der kigger nordpå når han skal finde lyspunkter for kommunen.

– Nærheden til København kan blive en stor hjælp for os. Når elektrificeringen af jernbanenettet bliver gennemført, kan vi få en transporttid til København på 40 minutter. Det vil gøre det meget mere attraktivt at bo her, hvor boligpriserne er langt lavere, siger Knud Erik Hansen.

Borgerne i Stevns Kommune har også oplevet et stort fald i velfærden. I 2007 lå Stevns på plads nummer 28 og i 2011 er kommunen faldet ned på plads nummer 48.

Borgerne i landets store byer er generelt sluppet godt igennem krisen. Højdespringeren på listen er dog Ærø, der er sprunget 36 pladser fra nummer 83 til nummer 47.  Dragør er sprunget 30 pladser fra nummer 44 til nummer 14. Dernæst kommer Lyngby Taarbæk, der er sprunget 26 pladser fra nummer 32 til nummer 6. Københavnene er sprunget 22 pladser op ad listen.

Ifølge AE’s opgørelse er den bedst placerede kommune i regionen Lejre Kommune der i 2007 var nummer 9 på velfærdsindekset. Men også her har krisen kradset. I 2011 var kommunen faldet til nummer 18 på indekset.

– Som borger skal man primært se på, hvem af politikerne der er bedst til at gøre kommunen til et attraktivt sted at bo. For det er bosætning, der afgør en kommunes fremtid. Eksempelvis tror jeg, at en kommune godt kan klare sig relativt langt fra en storby, hvis man er meget opmærksomme på at opretholde en god service over for borgerne. Så vil de unge godt vende hjem, når de er færdige med deres uddannelse i en af de større byer, siger Roger Buch, som er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det skriver Ugebrevet A4