Læserbrev: Det tegner godt
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/08/debat_logo.jpg)
Så er posterne i det nye byråd blevet fordelt og den konstituering som flertalsgruppen har lavet tegner godt for fremtiden
Indsendt af William Markussen, Rysagervej 21, Haslev
Valgresultatet kunne godt have resulteret i en masse bøvl, men heldigvis var politikerne i Faxe kommune deres ansvar bevidst og deres opgave voksen så vi undgik de pinlige situationer vi har set udspille sig i andre kommuner.
Den meget fornuftige og pragmatiske fordeling af formandsposterne i udvalgene, herunder formandsposten i Faxe Forsyning giver et godt grundlag for arbejdet i de næste 4 år.
De politiske pejlemærker flertalsgruppen har aftalt er særdeles fornuftige og særligt målet om at sætte fokus på det demokratiske fællesskab for at styrke sammenhængskraften i kommune har gode muligheder for at lykkes med den konstituering som er aftalt.
Kommentarer