Terslev

Landmand tilbyder at mobilmasten kan stå hos ham

mobilmast

Ørslev/Terslev: En landmand ved Terslev forslår at mobilmasten kan stå på hans jord

TDC fjernede i forrige uge en mobilmast i Ørslev, på grund af en konflikt med Ringsted Forsyning.

Landbruget Storgaarden lidt udenfor Terslev, der har 7 ansatte og ligger under 2,5 kilometer fra Ørslev, lider under den dårlige mobildækning.

– Lige med det samme de havde hevet den ned, så forsvandt forbindelsen næsten fra den ene dag til den anden. Det har jo betydet, at jeg ikke har kunnet få forbindelse med dem, jeg har som kunder og med mine medarbejdere. Driften af gården er nærmest gået halvt i stå, siger Storgårds indehaver Peter Kiær til TV2 ØST.

– Hvis det her, det bliver ved, så ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, siger han.

Læs også: TDC har fjernet mobilmasten i Ørslev

På et borgermøde, der blev afholdt i Ørslev onsdag aften, var både Ringsted Forsyning og TDC tilstede. Men det løste ikke konflikten.

– Jeg synes simpelthen, det her er sygt barnligt, at kommunen og TDC ikke har kunnet finde en løsning, siger Peter Kiær, der nu tilbyder at masten kan stå på hans jord.

Masten, der stod ved renseanlægget i Ørslev, blev brugt af flere teleselskaber. Den er blevet fjernet fordi Ringsted Forsyning har fordoblet prisen på udlejning af området, fra cirka 26.000 kroner om året, til 53.000 kroner. Prisforhøjelsen er sket fordi en 15 år gammel kontrakt er udløbet.

Kommentarer