Livsstilsmesse på Gisselfeld Kloster i weekenden

Weekendens livsstilsmesse på Gisselfeld byder på over 130 udstillere inden for mad, mode, motor og masser af andet for hele familien.
Fra Store Bededag, fredag den 12. til søndag den 14. maj afholdes der en stor Livsstilsmesse på Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 12A, 4690 Haslev. Messen har åbent mellem klokken 10 og 16 alle tre dage.
CHPevent og Gisselfeld Kloster gentager succesen fra sidste år, og omdanner de smukke rammer ved Gisselfeld Kloster, til et livsstilsmekka, hvor man kan gå rundt i sit helt eget tempo og opleve de over 130 udstillere samt de smukke omgivelser. Antallet af besøgende sidste år var 13.500.
Som en nyhed i år vil den private park bag klosteret være en del af livsstilsmessen. Her vil der være stort teltområde med fokus på hjemmet, brugskunst og det gode liv. Her vil det være muligt, at nyde sin mad med udsigt over vandet.
Livsstilsmessen byder også på helikoptertur med Helicompany, hvor man kan opleve lokalområdet syd for Gisselfeld ovenfra. Man kan prøve bueskydning og andre spændende aktiviteter ved Kalundborg Egnens Produktionsskole. Desuden kan man prøve en tur på Segway, hoppeborg og meget andet ved Næstved Event’s Center.
Der er også mulighed for at se Gisselfeld Kloster indefra. Man kan bestille en samlet billet med adgang til livsstilsmessen samt en guidet rundvisning på Klosteret på Billetlugen.
Udstillerne vil være fordelt i to store telte, Herskabsstaldene, Peder Oxe Hallen samt områderne foran og bag Klosteret. Man kan downloade udstillerlisten fra chpevent.dk (pdf-fil –åbner i nyt vindue).
Livsstilmessen henvender sig til hele familien, udstillerne er opdelt i grupperne; Alt til Bolig og Haven, Gastronomi og bespisning og Mode. Der er også mulighed for at på opdagelse blandt de nyeste bilmodeller. Og man kan deltage i en konkurrence om at vinde en VW Cabriolet Beetle i 3 måneder. Vinderen trækkes på Valdemars Slot den 15. juni.
Man kan læse mere på chpevent.dk.
Der opkræves 100 kroner i entre for voksne og 25 kroner for børn mellem 4og 12 år.
Det er muligt at hæve kontanter og betale med dankort ved indgangen. Det er ikke alle udstillere der tager dankort på standene, så det er en god idé at have kontanter med hjemmefra.
Kommentarer