LOF-Haslev forbereder dig til 2015
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/08/LOF-skoleleder-Claus-Kronborg.jpg)
Haslev: Det offentliges digitaliseringsstrategi frem mod 2015 betyder at op mod 80% af al kommunikation med borgerne skal være digitalt, derfor har LOF-Haslev investeret i ny IT og udbyder over 40 IT-hold i 2013-2014.
Frem mod 2015 har regeringen og kommunerne lagt en digitaliseringsstrategi, som betyder at skattekronerne ikke skal bruges på porto og papirflytteri, når der findes digitale løsninger, der kan klare opgaverne mere effektivt.
Ansøgninger, breve og al anden skriftlig kommunikation med det offentlige vil derfor frem mod 2015 foregå digitalt for både borgere og virksomheder.
Det stiller krav til borgernes evner indenfor IT.
– IT-undervisningen har vi gjort specielt meget ud af i år idet Regeringens vedtagne digitaliseringsstrategi bevirker, at 80% af alle danskere inden udgangen af 2015 skal kunne kommunikere med den offentlige sektor via IT. Derfor har vi i LOF Haslev investeret i IT udstyr og udbudt over 40 IT-hold, såsom computer for begyndere og for øvede, Netbank og NemID m.v. Alle kan tilmelde sig. Vi har samtidig indgået en aftale med Ældresagen i Haslev omkring IT-undervisningen, oplyser skoleleder Claus Kronborg.
På LOF’s hjemmeside kan du finde informationer om de enkelte kurser og arrangementer som langt fra kun er IT-relateret.
Kursusprogrammet blev igår og idag husstandsomdelt i Faxe Kommune, og vil desuden ligge fremme på bibliotekerne og andre offentlige steder i Haslev by, Rønnede Karise, Dalby og Faxe kommunes administrationsbygninger.
Se løbende tilbud og opdateringer på hjemmesiden haslev.lof.dk.
Kommentarer