Luksus-smagning, lækker mad og fed musik på Bournonville’s på fredag
På fredag den 16. februar inviterer Bournonville’s Saloon i Dalby til en vild aften med smagning af klassespirituosa, ægte wild west food og cowboyfest.
Sheriffen på stedet, Kristian Krabbe Bournonville, har denne aften allieret sig med Bill T. Brodersen fra Bill’s Bar, som kommer og giver smagsprøver på noget af det bedste portvin, likør, rom, gin, whisky, der kan opdrives. Altsammen lækkerier, der naturligvis kan bestilles efterfølgende.
Arrangementet er inklusiv spisning ad libitum med Spicy Hotwings, BBQ Ribs, salater, brød og andre lækkerier på menuen.
Senere fortsætter en hyggelig aften i bedste westernstil med traditionsrige aktiviteter, som at ride på rodeotyr, kaste med lasso, skyde med bue og pil eller luftpistol – yahooo. Og der er ægte country style live musik by Texas Jack fra klokken 22.
Så der er linet op til superhyggelig aften, når Bournonville’s Saloon swinger dørene op fredag den 16. februar klokken 17 til 01.
Tilmelding til smagning og spisning er nødvendig som bestilles direkte på Bill’s Bars hjemmeside. Prisen er kr. 395,- pr. person. Man kan også ringe på telefon 40 17 93 60 eller sende en mail på info@billsbar.dk
Efter smagningen kan man selvfølgelig detage i festen, som varer frem til klokken 01.
Kommentarer