112

Mand afviste sælger med tvivlsomt modetøj

Foto: Kim Matthäi Leland.

Tirsdag kl. 14.13 ønskede en 27-årige mand fra Faxe at orientere politiet om en fremmed mand, der havde forsøgt at sælge ham noget ”designertøj” for 3.500 kr. Manden havde oplyst at være sælger af modetøj og havde fremvist et visitkort med navnet på et dyrt tøjmærke.

Anmelderen havde dog afslået at købe noget fra manden, der var kørende i en grålig personbil og i øvrigt talte italiensk.

Politiet noterede sig anmelderens oplysninger og vil gerne opfordre til at være særdeles skeptisk over sådanne sælgere af f.eks. tøj, hvis kvalitet og holdbarhed måske ikke står mål med de oplysninger, som sælgeren giver.

Endvidere vil det i sådanne tilfælde være svært at reklamere over eventuelle fejl og mangler, når sælgeren har forladt salgsstedet.

En overtrædelse af næringsloven kan også i spil for sælgerens vedkommende, hvis sælgeren ikke tydeligt skilter med sit forretningssted.

Kommentarer