Debat og politik

Michelle Frese genvalgt som spidskandidat til kommunalvalget 2025

Michelle Frese. Privatfoto

SF-Faxe har på et møde 7. februar genvalgt Michelle Frese som spidskandidat til kommunalvalget i november, det oplyser vælgerkredsen i en pressemeddelse.

SF-Faxe har med stor opbakning valgt Michelle Frese som spidskandidat til kommunalvalget i 2025.

Michelle Frese har i de seneste år markeret sig som en stærk stemme for velfærd, grøn omstilling og et fokus på en retfærdig Faxe Kommune, hedder det i pressemeddelelsen.

– Jeg er meget taknemmelig for den tillid, SF-Faxe har vist mig. Vi har store ambitioner for kommunen, og jeg glæder mig til at kæmpe for et mere grønt, socialt ansvarligt og demokratisk Faxe, udtaler Michelle Frese.

SF-Faxe vil i næste periode arbejde for:

  • Bedre velfærd for børn og ældre SF vil sikre de gode ressourcer til folkeskoler og daginstitutioner, så vores børn får den bedste start på livet. Vi vil også arbejde for en værdig ældrepleje med mere tid til omsorg.
  • Grøn omstilling og bæredygtig udvikling Faxe Kommune skal gå forrest i den grønne omstilling. SF vil investere i grøn energi, bedre kollektiv transport og sikre mere natur i kommunen.
  • Flere billige boliger og social retfærdighed Boligmarkedet skal være for alle. SF vil arbejde for flere almene boliger og en kommune, hvor ingen efterlades på perronen – uanset indkomst eller sociale udfordringer.

SF-Faxe og Michelle Frese er klar til at tage fat og sikre en kommune, hvor ressourcerne bliver brugt fornuftigt, velfærden bliver styrket, og hvor borgerne får det de har ret til, lyder meldingen.

 

Kommentarer