Faxe by

Mindeord, Poul Schøn Hansen er død

Jeg mødte første gang Poul til en job ansættelse i 1989, Poul Schøn Hansen var formand for social udvalget i Fakse kommune samt for ældrecentret Æblehaven.

Indsendt af Michael J. Ibsing, tidl. Leder af Æblehaven i Faxe.

Æblehaven bestyrelses bestod af socialudvalget suppleret med 2 beboer. Poul var den der førte i interviewet af mig og jeg kunne mærke Æblehaven betød noget særligt for ham. På daværende tidspunkt havde man ikke nået de mål for Æblehaven, som man havde forudsat og det lå ham stærkt på sinde at det skulle man nu, for Æblehaven skulle være en succes.

Efter samtalen kørte jeg hjem med en følelse af jobbet ikke var blevet mit, for Poul kunne være svær at aflæse når han var tilfreds. Så stor var min forbavselse, da jeg blev tilbudt jobbet som leder for Æblehaven, der på det tidspunkt var et af Danmarks mest moderne ældrecenter og ikke mindst Pouls ”barn”.

Poul var en grundig formand og havde flair for tal, og der var ikke et møde, hvor lommeregneren ikke kom frem, var han utilfreds vidste man det før han fik det sagt, og alt blev bragt frem stort som småt. En hver henvendelse til Poul fra de ældre, eller politiker kollegaer om Æblehaven blev behandlet meget seriøst, uanset hvem der henvendte sig, selv om nogle emner kunne opleves som bagateller. Et bestyrelsesmøde kunne derfor behandle byggeri for mange millioner, samt en bortkommen ting en ældre havde mistet.

Da målene for Æblehaven blev nået og overgået, blev det ikke fejret, for der skulle arbejdes på nye mål. Men når vi lavede bruger undersøgelse for Æblehaven der gav et rigtig godt resultat, når budgetterne blev holdt (det skulle de når Poul var formand) og når Poul var vært for det Engelske parlaments social udvalg der havde ønske om at se Poul´s ”barn” Æblehaven, kunne man ane en vis tilfredshed. Eller da han var med i en delegation i Roanne, Frankrig, hvor Æblehaven modtog en pris, var vi så langt væk fra Faxe at tilfredsheden kom mere til syne.

Med mine 17 år i Æblehaven, oplevede jeg også Poul Schøn Hansen, som pensionist og engageret frivillig medarbejder i Æblehaven, når den store årlige dilettant forestilling skulle løbe af stablen, var Poul på de skrå brædder. Vi var mange der var overrasket over at se Poul som skuespiller. Norma (Poul´s kone) var der til alle forestillinger, og hendes begejstring kunne høres og hun var ikke alene om den begejstring.  Han gjorde det også godt som dilettant skuespiller, hans familie og nære venner var hvert år på tilskuer rækkerne.
Poul Schøn Hansen kunne rumme.

Når jeg de senere år mødte Poul i byen fornemmede jeg at han var ganske tilfreds med Æblehaven og med udnævnelsen som ”æresborger” i Æblehaven.

Pouls Schøn Hansen har været her, og det kan mærkes, Æret være hans minde.

Kommentarer