Førslev

Mindre brand i en ATV udenfor Førslev lørdag aften

atv-brand

Førslev: Brandalarmen lød hos brandmændene i Haslev 20.31 lørdag med melding om ild i en ejendom udenfor Førslev, men heldigvis var det ikke så slemt, som det lød.

Melding lød alvorligt nok på ild i en ejendom, da brandalarmen gik hos brandmændene i Haslev kl. 20.31 lørdag aften, men da de kom frem til adressen lige udenfor Førslev blev det hele kraftigt nedtonet igen.

En Mondre ATV maskine (4-hjulet crossmaskine) var brudt i brand og uheldigvis stod den lige op af en bygning, som fik mindre skader af branden.

Årsagen til branden var benzinpåfyldning på ATV´en, der endnu var varm efter at have været ude at køre. Varmen fra køretøjet antændte benzinen, og ilden bredte sig så til bygningen.

Indsatsleder Henrik Alsing kunne kort efter ankomsten til stedet informere Faxe.nu om at den mindre ATV godt nok havde været i brand, men ejeren havde dog selv slukket den inden brandvæsenets ankomst.

Ejeren havde dog ikke været opmærksom på at det fortsat brændte lidt i tagkonstruktionen, men det klarede brandfolkene hurtigt ved at skærer et par lægter ned og efterslukke resten.

Både indsatsleder og brandfolk kunne returnere til brandstationen i Haslev efter lidt over en times indsats på adressen.

Skrevet af Claus Michael Smith – claus@faxe.nu

Kommentarer