Modeshow og aftenhygge på Eskilstrup Gods
Førslev: Alt var kørt i stilling torsdag aften på Eskilstrup Gods, hvor man torsdag aften afviklede det første af hele to spændende modeshows.
Omkring 80 gæster var klar på deres pladser da man lidt efter klokken 19 tog hul på et første af to spændende modeshow med tøj fra flere spændende butikker.
Ladies Night på Eskilstrup Gods hele to aftener
Det hele blev startet med en perlerække af flotte numre fra et mindre gospelkor, hvor efter Lotte fra Nyt Syn tog over som konferencier og præsenterede den ene spændende model på catwalken efter den anden.
Væggene indenfor på det flotte Eskilstrup Gods var i anledningen af modeshowet flot pyntet op med en masse spændende stykker kunst, som var udført af billedekunstneren Olga Ravn, som også kommer fra lokalområdet.
Efter endt modeshow kunne man gå rundt og shoppe lidt hos de deltagende butikker, som havde opstillet små spændende boder med rigtig gode modeshowstilbud.
Det hele gentages igen fredag aften kl. 19.00 og både Michael Seindal fra Tønden og Lotte Merrild fra Nyt Syn har stadig ganske få billetter liggende til salg i butikkerne, men de siger samstemmende at man skal være hurtig fordi der er tale om under 10 billetter før at anden modeshow-aften også er helt udsolgt.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer