Karise

Movia har ikke besluttet at lukke kortsalgssteder i Faxe

rejsekort_

Faxe Kommune: Movia har ikke truffet beslutning om de berørte salgssteder for rejsekortet’s fremtid endnu

Der har i den seneste tid været rejst kritik af Movia i nogle lokalmedier i Faxe og Køge om mulig lukning af mindre rejsekortsalgssteder. Det sker på baggrund af en høring, som Movia har iværksat i Faxe, Næstved, Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Læs også: Kommunen overtager driften af salgssteder for rejsekort

Fælles for alle fire kommuner er, at der er kortsalgssteder med en ret lav omsætning under 300.000 kroner årligt. Til sammenligning omsætter et gennemsnitligt salgssted i samme område for cirka 830.000 kroner om året.

– Der er udgifter ved at have et salgssted, og Movia vil selvfølgelig gerne både levere en god service og sørge for, at der også er god økonomi i den service vi giver, oplyser Søren Englund, centerchef for drift, operatører og kunder hos Movia, til Faxe.nu.

Movia har valgt at spørge kommunerne, der jo kender lokalområderne særligt godt, så vi kan have det bedst mulige beslutningsgrundlag, når der i nær fremtid skal tages stilling til, om en række kortsalgssteder i blandt andet Faxe Kommune skal opretholdes.

– Høringsfristen er fastsat til udgangen af august, men Movia afventer stadig de sidste tilbagemeldinger. Og der er derfor heller ikke truffet beslutning om de berørte kortsalgssteders fremtid endnu, oplyser Søren Englund.

Kommentarer