Orup

Murermester fra Faxe indstillet som årets håndværker

Murermester Tim Nielsen fra Orupgade i Orup ved Faxe er indstillet til priserne Årets Murer og Årets Arbejdsmiljø.

Tirsdag den 4. april afholder websitet Anmeld-Håndværker et stort awardshow i Cirkusbygningen i København. Her skal vinderne af ÅRETS HÅNDVÆRKER™ findes.

Anmeldelserne på anmeld-haandvaerker.dk danner grundlaget for hvilke håndværkere der nomineres og efterfølgende medvirker i awardshowet ÅRETS HÅNDVÆRKER™. I sidste ende er det en professionel fagjury, der vælger vinderne i de enkelte kategorier.

Murermester Tim Nielsen, der hører hjemme på Orupgade 26 ved Faxe er murer og autoriseret kloakmester i blandt andet København, Næstved, Faxe og omegn. Tim Nielsen, der har mere end 25 års erhvervserfaring, fokuserer på kvalitet og samler på tilfredse kunder. Tim Nielsen udfører blandt andet renoveringer, badeværelser, kloakering og højvandssikring for kunder på hele Sjælland.

Nu er han blevet indstillet til priserne Årets Murer og Årets Arbejdsmiljø af websitet Anmeld-Håndværker.dk

Tim Nielsen mener ikke at de danske håndværkere har noget at frygte fra de populære websider, hvor danskerne anmelder håndværksfirmaer. Branchen bør i stedet tage godt imod de mange muligheder, som anmeldelserne bringer med sig. Hans murerfirma, der beskæftiger mellem 7 og 9 medarbejdere, har stor succes med at udnytte positive anmeldelser fra kunderne.

– Mange mennesker har ikke forudsætninger for at vælge den rigtige håndværker. Muligheden for at anmelde håndværkere på nettet lader kunderne interagere med hinanden. Det sorterer fårene fra bukkene i vores branche, siger Tim Nielsen i en pressemeddelelse.

Opfordrer kunderne til at vurdere arbejdet

Tim Nielsen opfordrer selv sine kunder til at vurdere arbejdet på Anmeld-Haandværker.dk. – Jeg kan mærke, at mange af de kunder, der ringer til mig, har været inde og læse anmeldelserne. Vi har også besværlige kunder en sjælden gang imellem, men vi går i dialog med dem og strækker os gerne lidt ekstra. Vi gør alt, hvad vi kan, for at kunden er tilfreds med vores arbejde, og bruger gerne en halv time uden beregning, når det er nødvendigt, siger Tim Nielsen.

Vigtigt at forventningsafstemme

– Forventningsafstemning er enormt vigtigt. Kunden skal både forstå, hvad han får, og hvad han ikke får. Jeg forsøger at være meget realistisk i mine tilbud. Vi ved alle, hvor irriterende ekstraregninger er, så dem undgår jeg at sende. Jeg er nok lidt dyrere end de billigste håndværkere, men til gengæld lander vi på den udbudte pris, forklarer Tim Nielsen.

Tilfredse kunder giver glade medarbejdere

At firmaet har fokus på tilfredse kunder sætter sine spor. Tilfredse kunder giver ikke alene nye kunder, men også glade medarbejdere. Jagten på de gode anmeldelser motiverer alle medarbejderne og giver anledning til intern konkurrence.

Årets arbejdsmiljø

Tim Nielsen er også nomineret i kategorien for Årets Arbejdsmiljø. Tim Nielsen har, efter et længere frivilligt forløb med Arbejdstilsynet implementeret samtlige anbefalinger, der skal forhindre tunge løft og minimere slid hos medarbejderne.

Ekstra motivation

Tim Nielsen og medarbejderne vil være på plads i Cirkusbygningen, når Årets Håndværker løber af stablen.

– Årets Håndværker er først og fremmest en masse sjov og hygge med kollegerne. En pris eller to vil være et kæmpe skulderklap og give ekstra motivation til at gøre det endnu bedre. Det har vi allerede kunnet mærke med nomineringerne, siger Tim Nielsen, udover firmaet i Orup også har en afdeling på Mesterlodden i Gentofte.

Om awardshowet

Claus Elming skal være konferencier ved awardshowet. Han skal i bedste Vild med dans stil styre aftenen med 1.000 festklædte fagfolk når kåringerne af de bedste anmeldte håndværkere finder sted.

104 håndværkervirksomheder er nomineret til ÅRETS HÅNDVÆRKER™ i 2017

Live offentliggørelse af finalisterne til Årets Murer – ÅRETS HÅNDVÆRKER™

Live offentliggørelse af finalisterne til Årets Arbejdsmiljø – ÅRETS HÅNDVÆRKER™

Kommentarer