Haslev

Ny container til træ på genbrugspladsen i Haslev

genbrugsplads

Haslev: Genbrugspladsen i Haslev vil som et forsøg  indsamle ikke imprægneret træ

Fra tirsdag den 1. juli vil man på genbrugspladsen i Haslev kunne sortere alt ikke imprægneret træ fra i en særskilt container.

Den nye container er til bjælker, brædder, laminatplader, møbler, lægter, krydsfiner, køkkenskabe, malede fodlister og gerigter, planker og spånplader.

Træet knuses og bliver genanvendt til spånplader.

EU har et mål om et ressource-effektivt EU i 2020, hvor kun affald, der ikke kan genanvendes, må brændes. Derfor gennemfører AffaldPlus et forsøg med indsamling af træ, der typisk kommer inde fra boligen.

Forsøget gennemføres i første omgang på følgende fire genbrugspladser: Haslev, Herlufmagle, Ringsted og Sorø Genbrugspladser.

Kommentarer