Ny kulturaftale underskrives i Faxe

Faxe Kommune: Torsdag den 28. februar bliver en ny kulturaftale for Kulturregion Storstrøm underskrevet på Geomuseum Faxe
– Jeg glæder mig til at byde kulturminister Marianne Jelved velkommen til Faxe den 28. februar, udtaler Martin Hillerup, formand for Erhvervs- og Kulturudvalget, Faxe Kommune.
Anledningen til ministerens besøg er at ministeren, Martin Hillerup og kulturudvalgsformændene for Lolland, Guldborgssund, Vordingborg, Næstved og Stevns Kommuner den dag underskriver en ny kulturaftale for Kulturregion Storstrøm og dermed bekræfter samarbejdet mellem parterne 2013 – 2014.
– Med den nye aftale er der lagt op til et bredere samarbejde mellem kulturelle initiativtagere, institutioner og kommuner. Jeg glæder mig til at se resultaterne heraf og tillige fortsætte det gode samarbejde mellem kommunerne og ministeriet, fortsætter Martin Hillerup.
Kommentarer